Handyman København

Du sparer både penge og tid på selv at kunne udføre dine handymanopgaver. Her på siden kan du finde gode råd og guides til, hvordan du udfører de forskellige opgaver, og hvilke former for værktøj du skal bruge.

Mangler du inspiration til, hvordan du skal udføre forskellige former for handymanopgaver, eller er du i tvivl om, hvilken form for værktøj du skal bruge til det, kan du blive meget klogere her. Vi har nemlig samlet alle de bedste handymantips og giver dig udførlige guides til, hvordan du kan komme i gang som handyman.

Lige meget om du aldrig har løst en handymanopgave før, eller du bare ikke har løst denne bestemte opgave før, kan du finde masser af gode råd og inspiration her på siden.

Hvorfor er det godt at kunne udføre handmanopgaver selv?

Måske tænker du, hvorfor er det overhovedet vigtigt at kunne udføre handymanopgaver selv? Jeg kan jo bare betale mig fra det – eller få min far til at hjælpe mig med det. Det er også rigtigt, men der er en masse fordele ved, at du selv kan finde ud af at udføre så mange handymanopgaver som muligt.

Du sparer penge

Hvis du før ville have betalt dig fra handymanopgaver, er der først og fremmest den fordel ved det, at du sparer penge på selv at kunne det. Selvom det måske kan virke som små og ubetydelige beløb, løber det alligevel op, når du lægger dem sammen.

Du har mulighed for at gøre det, når handymanden holder fri

Når du selv kan udføre opgaverne, har du heller ikke længere det problem, at du ikke kan få udført opgaverne, når handymanden holder fri. Hvis du flytter rundt på møblerne i din bolig en weekend og får brug for at sætte et billede op et andet sted, er det jo perfekt, at du selv kan klare det – frem for at skulle vente til om mandagen eller senere, inden handymanden kan komme og hjælpe dig.

Du slipper for at skulle spørge andre om hjælp

Hvis du før spurgte andre om hjælp, slipper du nu for at gøre det. Måske har du før tænkt, at det var rimelig træls, at du var nødt til at vente på, at du kunne få hængt en hylde eller en lampe op, indtil din far havde tid til at hjælpe dig. Det er slut med det, når du selv kan udføre opgaverne.

Du kan hjælpe andre

Når du selv kan udføre handymanopgaver, er det ikke længere dig, der har brug for hjælp fra andre – nu er det de andre, der kan få hjælp af dig. Det er en helt fantastisk følelse for dig at have mulighed for at sige: ”Det er da en smal sag, lad mig klare det,” når venner og familie klager over, at de ikke kan løse en helt banal handymanopgave.

Sådan bliver du en god handyman

Når du vil være en god handyman, kan du gribe det an på forskellige måder. Der findes kurser, du kan tage for at kunne klare forskellige former for handymanopgaver. Det kan for eksempel være i forhold til din bil og din cykel.

Derudover findes der også et utal af guides og videoer på nettet. Det er ingen hemmelighed, at vores side bare er en af mange. Nettet er virkelig en guldgrube, når du har brug for hjælp.

Endelig kan du selvfølgelig også få en anden til at vise dig det. Hvis du får din far til at hjælpe dig nu, kan du jo få ham til at lære dig, hvordan du løser opgaven næste gang – frem for bare at få ham til at udføre den.

Det må du og det må du ikke af handymanopgaver

Når du udfører handymanopgaver, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvad du selv må udføre, og hvad du ikke må udføre. Der er ret vide rammer for, hvad du må gøre på alle andre områder end el og VVS.

For el gælder, at du må løse opgaver, hvor du ikke ændrer grundlæggende på en elinstallation. Du må derfor for eksempel skifte stikpropper, montere ledningsafbrydere og apparatkontakter og hænge lamper op. For VVS-arbejde gælder, at du må udføre alle opgaver fra ballafix, altså afspærringsventilen, til vandhanen eller der, hvor toilettet er sluttet til. Er du i tvivl om, om du må løse en handymanopgave eller ej, bør du selvfølgelig altid kontakte en fagmand. Ellers har du dog meget vide rammer, som du kan se.