Prisguide · opdateret august 2026
En altan i et fælles foreningsprojekt koster typisk 90.000-180.000 kr. pr. altan alt inklusive, mens et enkeltstående altanprojekt uden delte omkostninger typisk lander på 350.000-400.000 kr. En fransk altan (dør og værn, ingen platform) koster til gengæld kun 30.000-60.000 kr. Her er priserne, hvorfor enkeltprojekter er markant dyrere pr. altan, og de københavnske særregler, der afgør, om du overhovedet kan få tilladelsen.
Gratis og uforpligtende · 3 tilbud fra altanfirmaer · alle priser inkl. moms
Intervallerne bygger på vores gennemgang af priseksempler fra danske altanfirmaer og deres offentliggjorte prisguides (august 2026). Priserne er pr. altan inkl. projektering, myndighedsbehandling og montering.
| Løsning | Typisk pris pr. altan |
|---|---|
| Fransk altan (dør + værn, ingen platform) | 30.000–60.000 kr. |
| Altan i fælles foreningsprojekt (10+ altaner) | 90.000–180.000 kr. |
| Enkeltstående altan (uden for fælles projekt) | 350.000–400.000 kr. |
| Stor eller kompleks altan (hjørner, tagaltan) | over 400.000 kr. |
Delefælden: Forskellen mellem 90.000 kr. og 350.000-400.000 kr. for stort set samme fysiske altan er ikke kvalitet — det er, om projektering, statik, byggetilladelse og kran deles med naboerne. Et enkeltprojekt betaler de samme faste omkostninger som et 15-altans projekt, bare fordelt på én enhed i stedet for femten. Er du den eneste i opgangen, der vil have altan, kan det derfor være markant billigere at vente og samle flere naboer op, end at gå i gang alene. Mange altanfirmaer oplyser da også selv, at de sjældent anbefaler et rent enkeltprojekt, medmindre bygherren har et akut behov, netop fordi prisforskellen er så stor.
Et altanprojekt i København er sjældent en hurtig sag — mellem beslutning og færdig altan går der typisk 1-2 år, når foreningsgodkendelse, byggetilladelse og produktion lægges sammen. Jo tidligere du kender rækkefølgen, jo mindre risiko for at stå med et projekt, der går i stå undervejs på grund af manglende papirarbejde.
Altaner kræver foreningens ja og en statisk vurdering af facaden — start her, før du drømmer om møbler. En ejerforening eller andelsforening skal typisk godkende projektet på en generalforsamling, fordi facaden er fælles ejendom, uanset om det er dig alene eller hele opgangen, der bygger.
Københavns Kommune behandler altansager i fire trin: før du ansøger (gennemgang af retningslinjer og materiale), selve ansøgningen, en meddelelse til kommunen før byggestart, og til sidst dokumentation for, at altanen lever op til kravene, før den tages i brug. Den reelle flaskehals er ofte Bygningsreglementets dagslyskrav (BR18 §379): reglerne kræver som udgangspunkt 300 lux i mindst halvdelen af dagslystimerne i underliggende boliger, og de fleste ældre ejendomme i Indre By, på Christianshavn og ved broerne kan ikke leve op til det bindende krav. I praksis søger de fleste altanprojekter i disse områder derfor dispensation fra dagslyskravet, hvilket forlænger sagsbehandlingen — samlet erfaringsmæssigt 3-12 måneder, og bevaringsværdige facader har derudover særlige krav til materialer og udseende.
Selve monteringen tager typisk 1-3 dage pr. altan med kran — hele forløbet fra beslutning til færdig altan er oftest 1-2 år for fælles projekter, når generalforsamlingens godkendelse, ansøgning og produktionstid lægges sammen.
Antallet af altaner i samme byggesag er den enkeltfaktor, der flytter mest på prisen pr. altan. Projektering, statik, byggetilladelse og kran er stort set de samme faste omkostninger, uanset om der bygges én eller femten altaner — og de deles kun, hvis I er flere om projektet.
Fransk altan er billigst, fordi den ikke kræver en bærende platform ud fra facaden — kun en dør og et værn. Facadealtaner med platform koster mere, og tagaltaner er dyrest, fordi konstruktionen og forankringen er mest kompleks.
Altaner mod gaden har typisk strengere krav til materialer og design end altaner mod gården, hvor stål og aluminium oftere er tilladt. Stål og beton er generelt dyrere end aluminium, men holder også længere og kræver mindre vedligehold.
Altaner på de øverste etager koster typisk mere, fordi ophængskravene er strengere, og fordi kranarbejdet i højden tager længere tid. Det samme gælder hjørnelejligheder, hvor konstruktionen ofte skal tilpasses to facader på samme tid.
En ældre, dårligt vedligeholdt facade kræver ofte forstærkning eller udbedring, før en altan overhovedet kan monteres — det er en af de udgifter, der først bliver synlig efter den statiske vurdering, og som kan lægge 10.000-30.000 kr. oveni den oprindelige pris.
Er ejendommen registreret som bevaringsværdig, stiller kommunen ekstra krav til materialer, farver og udformning, så altanen ikke ændrer facadens samlede udtryk. Det forlænger typisk sagsbehandlingen yderligere og kan begrænse valget af altantype — nogle bevaringsværdige facader tillader kun franske altaner, fordi platformaltaner ændrer facadens dybde for meget.
Stål og aluminium holder typisk 40-50 år med almindelig vedligehold, mens beton kan holde endnu længere, men er tungere at forankre i ældre facader. Overfladebehandlingen (galvanisering, pulverlakering) er den del, der oftest skal fornys undervejs — regn med et efterlak eller en overfladebehandling hvert 15-20 år for at holde garantien i live.
Er I flere i opgangen, der overvejer altan, er det næsten altid billigere at samle jer om én fælles ansøgning end at gå hver for sig. Ejerforeningen kan indhente ét samlet tilbud, fordele stilladset og kranarbejdet på tværs af lejlighederne og forhandle en samlet pris, der ofte ligger 40-60 % under, hvad de samme altaner ville koste enkeltvis. Er du derimod alene om ønsket, og resten af opgangen ikke er interesseret, kan det stadig give mening — men du skal regne med, at hele den faste omkostning (ansøgning, ingeniørberegning, kran) lander på din altan alene. Nogle bygherrer venter bevidst 1-2 år og forsøger at samle flere naboer op, før de søger, netop for at dele regningen.
Det grønne håndværkerfradrag er 9.000 kr. pr. person i 2026 (8.600 kr. i 2025), men det dækker som udgangspunkt ikke en ny altan. Ordningen omfatter kun "grøn istandsættelse": isolering af tag, loft, ydervægge og gulv, udskiftning af vinduer og yderdøre, afmontering af brændeovn, samt solceller og temperaturstyring (Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.6). En ny altan er en tilbygning til facaden, ikke en energiforbedring, og falder derfor uden for listen.
Der er én undtagelse værd at kende: udskifter altanprojektet samtidig en eksisterende dør til en ny, isoleret terrassedør, kan selve den udskiftning være omfattet, fordi "udskiftning af vinduer og yderdøre" står på den officielle liste — mens platformen, værnet og monteringen af selve altanen ikke er det. Bed din håndværker om at opdele fakturaen, hvis projektet indeholder begge dele, så det er tydeligt, hvilken del af arbejdslønnen der kan give fradrag.
De fleste altanfirmaers priser dækker hele forløbet fra første besigtigelse til den færdige altan: opmåling og projektering, ingeniørberegning af facadens bæreevne, selve byggeansøgningen til kommunen, materialer, produktion, montering med kran og typisk også bortkørsel af affald. Det, der oftest IKKE er inkluderet i den oprindelige pris, er indvendige følgearbejder — fx en ny terrassedør, hvis den gamle vindue skal udskiftes for at give adgang, eller reparation af indvendige overflader, hvis facadearbejdet påvirker et rum indenfor. Spørg altid specifikt ind til, om den pris, du får, er "nøglefærdig", eller om den forudsætter, at I selv klarer dele af forberedelsen.
I København er svaret oftest ja: Mæglervurderinger peger konsekvent på, at en altan øger lejlighedens værdi med mere, end den koster — udsigt, lys og udeareal er præcis det, byens lejligheder mangler. Men projektet står og falder med foreningen: Jo flere der er med, jo billigere pr. altan, og jo mindre risiko for, at netop din altan bliver det enkeltprojekt, der skal bære alle de faste omkostninger alene. Gennem vores samarbejde med 3byggetilbud.dk får du 3 gratis og uforpligtende tilbud — også til et fælles foreningsprojekt.
Beskriv jeres altanprojekt — få 3 tilbud
Som del af et fælles projekt typisk 90.000-180.000 kr. Som enkeltstående projekt, hvor du bærer alle de faste omkostninger alene, typisk 350.000-400.000 kr. inkl. tilladelser og montering.
Nej — facaden er fælles ejendom, og både forening og kommune skal godkende. Franske altaner møder oftere ja, fordi de ikke ændrer facadens dybde og derfor er mindre indgribende i det samlede udtryk.
Bygningsreglementets dagslyskrav er den reelle flaskehals. De fleste ældre ejendomme i Indre By, på Christianshavn og ved broerne lever ikke op til det bindende krav om 300 lux i underliggende boliger, så projekterne skal søge dispensation — det tager tid, især kombineret med facadekrav og naboorientering. Regn med 1-2 år fra generalforsamlingens ja til færdig altan.
Fordi de faste omkostninger — projektering, ingeniørberegning, ansøgning og kranleje — er nogenlunde de samme, uanset om der bygges én eller femten altaner. I et fælles projekt fordeles regningen på alle altanerne; som enkeltprojekt bærer du hele den faste omkostning selv.
Som udgangspunkt nej — en altan er en tilbygning, ikke en energiforbedring, og falder derfor uden for det grønne håndværkerfradrag i 2026. Udskiftes en dør til en ny, isoleret terrassedør som en del af projektet, kan den specifikke udskiftning dog være omfattet.
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning behandler altansager. De har en fast telefontid på hverdage, og de fleste altanfirmaer hjælper i praksis med selve ansøgningen som en del af projektet, fordi den kræver tegninger og dokumentation, du sjældent har liggende selv.
Stål og aluminium holder typisk 40-50 år med almindelig vedligehold. Overfladebehandlingen er den del, der skal fornys løbende — regn med et eftersyn hvert 15-20 år for at holde garantien i live og undgå rustskader på sigt.
Ja, men fortæl altid køber, hvor i processen projektet er. Er byggetilladelsen givet, men altanen ikke monteret endnu, kan det både være en fordel (køber overtager en snarlig værdiforøgelse) og noget, der skal forhandles ind i prisen — spørg din ejendomsmægler til råds om, hvordan netop jeres projekt bør formuleres i salgsopstillingen.
Nej — i et fælles projekt fordeles udgifterne til forening, statisk vurdering og ansøgning normalt på alle de deltagende lejligheder, typisk efter samme fordelingsnøgle som foreningens øvrige udgifter. Det er en af de væsentligste grunde til, at fælles projekter ender billigere pr. altan end enkeltprojekter.
Nej — konstruktion og forankring i facaden er et fagarbejde, der kræver statisk beregning og ofte kranarbejde, og det er en forudsætning for kommunens byggetilladelse, at arbejdet er udført forsvarligt. Selv en simpel fransk altan involverer indgreb i facaden, som skal dokumenteres over for kommunen bagefter.